Dyrlæge - Rikke Schultz


Akupunktur · Osteopati · Homøopati

KOLIK

De fleste har hørt at heste kan have kolik, men hvad er det egentlig?

Kolik er ikke en sygdom, men et symptom på at hesten har smerter i bughulen. Smerterne kan komme fra alle bughulens organer, men ofte kommer de fra mave-tarmsystemet. Forskellige lidelser i mave-tarmkanalen giver mere eller mindre kraftige smerter. Hesten viser det ved at

  • miste ædelysten
  • skrabe med forbenet
  • lægge sig og rejse sig
  • rulle sig
  • flehme (løfte overlæben)
  • se sig om mod maven
  • forsøge at gøde uden at det lykkes
  • sparke sig selv i bugen med bagbenet
  • svede
  • puste

Hesten kan sagtens vise nogle af disse tegn uden at den har kolik, men viser den flere kan det være tegn på mavesmerter.

Viser hesten disse tegn, er det som regel godt for den, at komme ud at går en tur. Det kan sætte gang i dens tarmsystem. Bliver den ikke bedre efter 10 - 20 min. bør man ringe til dyrlægen. Mens man venter kan det hjælpe hesten, hvis man massere dens øre og bug.

Vil hesten blot ikke æde bør man tage dens temperatur der hos en voksen hest bør ligge på 37,5 til 38 grader C.

Dyrlægen ankommer
Når dyrlægen ankommer undersøges hesten kredsløb og temperatur og der lyttes til dens mave for at høre om tarmene rumler og dermed arbejder. Derpå mærkes der på tarmene via endetarmen. På den måde kan dyrlægen føle om hesten har forstoppelse, luft i tarmene, diarré eller tarmslyng. Pulsens hastighed er en indikation for hvor ondt hesten har. Dog er islandske heste så ”seje” at deres puls ikke stiger meget over 60 pr. minut før hesten er meget syg. Normalt skal hvilepulsen ligge på 28 – 36 pr. minut.

Lidelser i mavetarmsystemet kan opstå, hvis hesten får forkert foder, for meget foder eller der skiftes fra en slags foder til en anden for pludseligt. Det se også hvis den spiser frossent græs efter den første nattefrost eller æder for megen halm i boksen.

Forstoppelse medfører at tarmene går i stå, og når man lytter til maven er der meget stille. Heste med forstoppelse skal have en slange ind igennem næsen og ned i mavesækken så den kan få hældt paraffinolie og riglige mængder vand ned for at løse forstoppelsen op. Samtidig skal den have medicin for at få tarmene til at arbejde igen og for at dæmpe smerterne. En kraftig forstoppelse i tyktarmen kan være 1 – 4 dage undervejs og det kan godt tage 12 – 24 timer efter behandlingen før den gøder normalt igen.

Gæringskolik opstår når bakterierne i tarmene udvikler for meget luft der ikke kan komme ud. Luften hober sig op og hesten får meget ondt. Der er som regel for kraftige tamlyde.Hesten behandles med tarmafslappende og smertestillende medicin samt medicin til at normalisere tarmbakteriernes sammensætning.

Tarmlammelse
Tarmlammelse opstår nogen gange uden at man kan finde en forklaring. Tarmene går i stå og også her ophobes luft i dem. Der er ingen tarmlyde fra maven. Hesten får medicin, der får tarmmuskulaturen til at trække sig sammen så der kommer gang i tarmene igen.

Tarmslyng er en meget alvorlig lidelse, hvor tarmene ligger forkert i maven så der lukkes for gennemløb af tarmindholdet. Koliksymptomerne er voldsomme, pulsen høj og tarmene tavse. I langt de fleste tilfælde skal hesten opereres for at kunne redes og det skal ske meget hurtigt. Heldigvis er det forholdsvis sjældent i forhold andre former for kolik.

Diarré kan opstå pga. koldt fugtigt græs, ensilage eller ormlarver der ligger begravet i tarmslimhinden især om vinteren. Disse larver kan frigøre sig fra slimhinden og give hesten diarré. Diarré behandles bedst med tørt hø, medicin til at normalisere tarmbakteriernes sammensætning og evt. cortison og ormemiddel, hvis man har mistanke om ormelarver. Nogle heste tåler simpelthen ikke ensilage eller wrap-hø, de har konstant diarré. De bør fodres med tørt hø.

Mavesår viser sig at være mere almindeligt end man hidtil har vidst. Der er dog ikke lavet nogen undersøgelser på islandske heste endnu, men jeg har set et par alvorlige tilfælde, der viste sig ved koliksmerter og feber.

Mavesår
Mavesår i mild grad kan have mange forskellige symptombilleder, hvorfor dat kan være lidt svært at få mistanken. Nogle af symptomerne kan være manglende eller svingende lyst til kraftfoder, nedsat præstationsevne, stresset opførsel eller mindre koliksmerter.

For at undersøge hesten for mavesår skal den have en lang kikkert ned i mavesækken, så man kan se på slimhinden. Det er vigtigt at hesten er blevet fastet i 48 timer inden, ellers ligger der så mange foderrester dernede, at slimhinden ikke kan ses ordentligt. Hidtil har man skulle helt til Jylland eller Sverige for at få lavet undersøgelsen, men den er nu tilgængelig her i Nordsjælland.

Mavebremselarver
Mavebremselarver har vist sig at kunne blive et alvorligt problem nu hvor der gives meget mindre ormekur end før receptpligten, så ifølge min erfaring bør alle heste have ormekur i vintermånederne for at slå mavebremselarverne ihjel, uanset hvad ormeprøverne siger. Dette er selvfølgelig en kontroversiel udtalelse, men efter at have fået beskrevet et forløb hvor et ½ års føl døde af sult, fordi der sad så mange bremselarver i mavesækken og spiserøret, at den ikke kunne synke, mener jeg, at vi ikke bør negligere problemet. Besætningen blev løbende overvåget med ormeprøver, men i dem kan antallet af mavebremselarver ikke ses.

Har man en hest med koliksmerter bør dyrlæge altid kontaktes, da det kan nemt udvikle sig alvorligt, hvis det ikke behandles i tide.

Dyrlæge Rikke Schultz.

Alternative behandlingsformer - yin yang

Bliver ens hest syg, fungere den ikke i ridningen, bliver halt eller får ondt i ryggen skal man kontakte sin dyrlæge før man kontakter en alternativ behandler for at få stillet en ordentlig diagnose, det er nemlig grundlaget for en korrekt behandling. Denne behandling kan så godt være fra gruppen af komplementære metoder f.eks. akupunktur og manipulation.

Rikke Schultz, dyrlæge