Dyrlæge – Rikke Schultz, Himmerland

AKUPUNKTUR

akupunktur

Akupunktur er en 4.000-5.000 år gammel del af den traditionelle kinesiske medicin. Den består udover akupunktur af urtemedicin, legemesøvelser og ændring af forkert livsstil. Den kinesiske filosofi bag sygdomme er fantastisk interessant, fordi den altid ser på helheder og prøver at finde årsagen.
Det er også fascinerende, at kineserne for så lang tid siden var i stand til at beskrive sygdomme meget detaljeret blot ved hjælp af deres sanser. Sygdomme som den vestlige verden først har beskrevet i det seneste århundrede ved hjælp af alverdens apparater og maskiner. Kineserne gjorde det på et tidspunkt, hvor vi andre stadig slog hinanden oven i hovedet med køller og slæbte kvinderne af sted ved håret. Hvis læger og dyrlæger blot ville studere det kinesiske helhedssyn og sygdomsforståelse, ville de blive fantastisk meget bedre til at diagnosticere og derved også til at hjælpe patienterne.

Den vestlige forklaring
Den vestlige tankegang er sådan indrettet, at man vil have beviser på, hvordan alting virker. Man anerkender kun forsøgsdesign, der er lavet til at teste ét kemisk stof mod ét symptom på store grupper af menesker. Det er meget svært indenfor komplementær medicin, idet der ikke er standardbehandlinger men behandlinger, der er tilrettelagt individuelt til den enkelte patient, hvorfor man ikke kan samle store grupper, der fejler nøjagtig det samme, der skal have den samme behandling. Føgsdesign der tager højde for dette bør derfor anerkendes.
Man har bevist en del af akupunkturens virkningsmekanismer ved før og efter stimulation af akupunkturpunkter at tage blodprøver og vise en stigning af forskellige stoffer. Det drejer sig bl.a. om endorfin, cortisol, antallet af hvide blodlegmer (altså en styrkelse af immunforsvaret) samt hormoner der påvirker ægdannelse og ægløsning hos kvinder. Ved thermografi (varmemåling af huden) har man også set en meget tydelig effekt på blodgennemstrømningen i huden, der øges tydeligt. Patientens parasympatiske nervesystem aktiveres også, hvorved kroppen bliver afslappet og bedre kan genopbygge sig selv.
Man ved også, at akupunktur kan stoppe smertesignaler fra et område, så signalerne kun når ind til rygmarven og ikke op til hjernen, dvs. man opnår en lokalbedøvende effekt, det kaldes ”pain gate” funktionen. Det har man tydeligt vist i Kina ved større operationer, hvor patienten kun er bedøvet med nåle. Det var det første, der overbeviste den vestlige verden om akupunkturens fortræffeligheder.

Den nyeste fascia forskning ser også ud til at kunne forklare, hvordan en nål sat ét sted kan have effekt i den anden ende af kroppen.

Den kinesiske filosofi
Ifølge kineserne løber der 14 meridianer eller energibaner over kroppen, de tolv er parrede dvs. der er to af hver. På hver bane er der et antal akupunkturpunkter. Der skal være en flydende energistrøm igennem meridianerne for at individet er raskt. Hver af de 12 meridianer har indflydelse på et bestemt organ og dets funktioner samt på en del af psyken.

F.eks. er nyremeridianen ansvarlig for produktionen af urin, reguleringen af kroppens væskebalance, hørelse og angstfølelse. Levermeridianen er bl.a. ansvarlig for dannelse af enzymer til nedbrydelse af føden, immunforsvaret, synet og følelsen aggression.
På denne måde er alle organer, organfunktioner og psykiske tilstande placeret under en bestemt meridian, der igen er placeret i et system af ”de fem elementer” eller fem grupper. Hvert element er afhængigt af de andre for at kunne fungere optimalt.
Alle karaktertræk, symptomer og stressfaktorer kan placeres indenfor et af elementerne, og herved kan sammenhængen mellem dem overskues, og det er lettere at finde den oprindelige sygdomsårsag. Kineserne mener, at der konstant strømmer energi igennem kroppen via meridianerne fra den ene til den anden efter et bestemt system.
Hvert organ har to timer på døgnet, hvor det er mest aktivt, og på det tidspunkt vil symptomerne være mest tydelige, hvis der er et problem. F.eks. er lungemeridianen mest aktiv mellem kl. 3 og kl. 5 om morgenen. Prøv at lægge mærke til, på hvilket tidspunkt man vågner og hoster, når man har en luftvejsinfektion eller hvornår man vågner og sveder, hvis man er meget stresset eller depressiv.
Sygdom kan opstå, hvis der er ubalance i energien i meridianerne enten for lidt energi, for meget energi eller en stagnation af energi i én eller flere meridianer.

• Akupunkturpunkter kan stimuleres på mange måder:
• Med nåle
• Med svag elektricitet på nålene
• Med varme på nålene (Moxa)
• Med laser
• Med indsprøjtning af væske (aquapunktur)
• Med tryk (akupressur) eller massage
• Med guldstykker der lægges ind i punkterne

Akupunktur er godt til fantastisk mange lidelser, dog er der selvfølgelig lidelser, hvor den vestlige medicin virker enten hurtigere eller bedre, f.eks. smertestillende midler der sprøjtes lige ind i blodet. Det kan typisk være ved akut opståede traumer.
I tilfælde af kolik vil jeg altid bruge den vestlige medicin først, men jeg kan godt finde på at bruge nålene samtidig for at stimulere tarmsystemet. Som alle andre behandlingsformer kan akupunktur ikke helbrede lidelser med tydelige forandringer i organer eller knogler.
Ved muskelsmerter og dårlig blodcirkulation findes der i mine hænder ikke nogen bedre behandling end akupunktur.
Der er lavet mange forsøg med behandling af luftvejslidelser af kronisk karakter med gode resultater, det kræver dog mange behandlinger 10-20. Lav frugtbarhed og andre lidelser i kønsorganerne kan også behandles med nåle med gode resultater både hos hoppen og hingsten. Akupunktur er også godt til at stimulere andre indre organer, igen forudsat at de ikke er varigt beskadiget. Problemet hos heste er, at sådanne lidelser ofte opdages for sent.

I Danmark er det kun dyrlæger der må behandle dyr med nåleakupunktur. Alle må behandle deres dyr med akupressur, dvs. tryk på punkterne.