HOMØOPATI
Den tyske læge Hanemann (1755-1843) er homøopatiens fader. Han var træt af, at han synes, at han slog nogle af sine patienter ihjel med de ”medikamenter” man havde adgang til dengang, som bl.a. var arsenik, kviksølv mv. stoffer, som vi i dag ved er meget giftige. Han iagttog, hvilke symptomer patienterne udviklede af medikamenterne og beskrev dem meget nøje i en ”Materia Medica”. Derudover afprøvede han og senere mange andre, forskellige midler og naturligt forekommende stoffer og noterede deres effekt ned.
Homøopatiske lægemidler er alle fremstillet af emner, der forekommer i naturen planter, blomster, rødder, stenarter, mineraler, dyr, pattedyrsmælk, kemiske stoffer m.v. Midlet fremstilles ved, at stoffet forarbejdes, så det kan opløses i sprit, derefter fortyndes det og rystes mellem hver fortynding. Når det er færdig fortyndet, er det faktisk ikke muligt at måle, hvilket stof der oprindeligt var i midlet. De symptomer de enkelte midler hjælper på, svarer til de symptomer, der opstår, hvis man indtager det ufortyndede stof i for store mængder, altså som en slags forgiftning. Midlernes fortyndingsgrad beskrives i potenser. Hvert enkelt middels virkning er nøje beskrevet i det der hedder ”Materia Medica”.
Når man skal behandle en patient, er det vigtigt at få hele sygehistorien med, alle symptomer og et godt indtryk af personligheden for at kunne vælge det rigtige middel. Det kaldes ”klassisk homøopati” og kræver megen tid og stor indsigt i de enkelte midlers virkemekanismer. Det er det jeg arbejder med.
I den ”moderne homøopati” bruges sammensatte midler, der generelt virker på f.eks. hoste, allergi osv. hos de fleste patienter, så det ikke er så vanskeligt at finde det rette middel, men man får ikke nødvendigvis behandlet patienten helt ind til problemets rod.
Der er umiddelbart ingen bivirkninger ved midlerne, og vælges det forkerte, sker der bare ingenting. Dog kan der opstå en såkaldt ”førstegangs forværring” når kroppen begynder at heldbrede sig selv initieret af det givende middel. Patienten kan altså få en kortvarig opblussen af eksisterende eller gamle symptomer, men det er kun et godt tegn for homøopaten.
Homøopati virker godt på forskellige tilstande med nedsat funktion af de indre organer, hudproblemer allergier, hovedpine mm. og på stress og adfærdsproblemer, alt sammen forudsat, at man kan finde/løse den underliggende årsag. Der findes også ”akutte” midler, der er fantastisk gode ved skader. F.eks.midlet arnika er fantastisk til blodudtrædninger. Det eksisterer også som et kombinationsmiddel ”Traumel-Heel” som er meget effektivt ved traumer både hos hesten og rytteren. Ønsker man at bruge homøopati, bør man søge råd hos en, der er uddannet i metoden for at få den bedste hjælp.
Bliver ens hest syg, fungere den ikke i ridningen, bliver halt eller får ondt i ryggen skal man kontakte sin dyrlæge før man kontakter en alternativ behandler for at få stillet en ordentlig diagnose, det er nemlig grundlaget for en korrekt behandling. Denne behandling kan så godt være fra gruppen af komplementære metoder f.eks. akupunktur og manipulation.
RIKKE SCHULTZ, DYRLÆGE
DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ – SER MED ET HELHEDSSYN, NÅR SMIDIGHEDEN ER VIGTIG OG HOLDNINGEN BETYDER NOGET