FORSTÅ DIN RIDEHEST

Forstå din hest

Bogen udkom den 27. november 2004. Kan købes hos boghandlerne og udvalgte ridesportsforretninger.
”Forstå din ridehest”, der omhandler problemer hos spring- og dressurheste set fra et helhedssynspunkt.
For at hest og rytter skal fungere så godt som muligt sammen, er kommunikationen yderst vigtig. Det kan være svært at tolke de signaler hesten sender, hvis den stikker af, slår med halen, er svær at trække med eller er urolig under opsidningen.
Bogen gennemgår kommunikationen mellem hest og rytter samt en lang række lidelser og forhold, der gør, at hesten ikke er i stand til at udføre det, rytteren ønsker.
Bogen koster 150,- + 60 i forsendelse.

Kort om hvert kapitel:

  • HESTENS PSYKE OG KOMMUNIKATION
    Kapitlet beskriver hestens naturlige flugtadfærd og nervesystemets reaktioner samt hvordan hest kommunikerer med hinanden og mennesker.
  • NEDSAT PRÆSTATIONSEVNE
    Her kan læses om hestens symptomer, når den ikke kan opfylde rytterens ønsker og krav. Om man kan hestens bygning og positur indikerer, hvilke problemer den kan have.
  • HESTENS BRUG
    Kapitlet beskriver hvordan forskellig brug som dressur, springridning og naturridning kan give forskellige problemer og skader.
  • TÆNDER
    Hestens tandpleje er meget vigtig. Læs her om de forskellige tandproblemer heste kan lide af og hvilke symptomer og ridemæssige problemer de fremkalder.
  • RYGSØJLEN
    Kapitlet beskriver lidelser i rygsøjlen og bækkenet, heraf mange lidelser der skal behandles med akupunktur og manipulation.
    Der er flotte fotos af røntgenbilleder og ultralydscanning.
  • MUSKLER
    Musklernes sammensætning og træningsfysiologi samt forskellige muskellidelser beskrives.
  • HALTHEDER
    De mest almindelige årsager til haltheder hos ride heste beskrives samt deres indflydelse på bevægelserne.
    Forskellige former for behandling tages også op.
  • HOVE, BESKÆRING OG SKONING
    Ingen hov ingen hest”. Forkert beskæring og skoning kan forårsage mange lidelser og nedsætte hestens præstationsevne kraftigt. Læs også om forskellige sygebeslag.
  • ANDRE PRÆSTATIONSNEDSÆTTENDE LIDELSER
    Læs her om lidelser der kan medføre at hesten ikke kan udføre det forventede arbejde f.eks. lav blodprocent, hovedrysten, sandædning, mavesår, henført smerte og luftvejsproblemer.
  • RYTTEREN
    Rytter og hest skal passe og fungerer sammen for at ekvipagen bliver god. Læse om rytterens angst, skavanker og fejl og få nogle løsningsmodeller fra metoden “Centreret Ridning” af Sally Swift.
  • SADLER
    Det kan være en helt videnskab at finde den korrekte sadel til hesten. Læs om hvad man skal se efter og hvilke problemer der kan opstå, hvis sadlen ikke passer.
  • BID OG HJÆLPETØJLER
    Hvordan fungerer bidet egentlig? Hvordan er tungen og forbenene forbundet? Hvad er direkte og indirekte indvirkning af bidet ?
  • TRÆNINGSMETODER
    For at hesten skal kunne præstere optimalt skal træningen være i orden. Læs om vigtigheden af tillid mellem hest og rytter, om TTEAM træningsmetoder og genoptræning efter sygdom.
  • UNDERSØGELSESMETODER
    Hvilke metoder bør en hest undersøges med ? Læs om hvornår røntgen, thermografi, endoskopi, gastroskopi og ultralydscanning er relevant.
  • BEHANDLINGSMETODER
    Når diagnosen er stillet skal hesten behandles. Læs om ledbehandlinger, akupunktur, kiropraktik og nogle øvelser fra TTEAM metoden.
  • AT KØBE HEST
    Det er svært at vælge en ny hest. Få nogle råd om hvad man skal se efter og læs om dyrlægens handelsundersøgelse, forsikring og om hvordan det foregår når hesten skal til de evige græsmarker.

Ved at læse “Forstå din ridehest” kan du finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor kan hesten ikke lave en lige tilbagetrædning ?
  • Hvorfor går den på to spor ?
  • Hvorfor lander den altid i venstre galop efter et spring ?
  • Hvad sker der når hesten er bange for rytteren ?
  • Hvorfor kan det være forkert at bruge glidetøjler ?
  • Hvordan ser man om sadlen ligger korrekt ?
  • Hvordan virker biddet ?
  • Hvad er tungebenet ?
  • Betyder det noget hvordan hesten bliver striglet ?
  • Kan dækkenet påvirke hestens bevægelsesmønster ?
  • Er det godt for en dressurhest kun at blive redet på banen ?
  • Hvordan virker hestens nervesystem ?
  • Hvorfor vil hesten ikke skos ?
  • Hvorfor går den i krydsgalop ?
  • Hvad betyder det for hesten, hvis rytteren har rygproblemer ?
  • Hvorfor bliver sadlen skæv ?
  • Hvad er akupunktur og kiropraktik ?
  • Hvilke øvelser fra TTEAM metoder er gode i træningen ?
  • Og til at løsne op for muskelsmerter ?
  • Hvordan kan du selv gøre noget for din hest ?
  • Hvordan kan dyrlægen undersøge hesten ?
  • Hvordan kan den behandles for benproblemer ?
  • Hvad kan der gøres ved et skævt bækken ?

Bag i bogen er der en symptomliste, hvor man kan slå op under symptomerne og se hvilke problemstillinger, der er de mest almindelige. F.eks. hesten vil ikke træde tilbage – se under smerter i korsled, smerter i bagben, rytterproblemer, nakkesmerter.

Dyrlæge

Bliver ens hest syg, fungere den ikke i ridningen, bliver halt eller får ondt i ryggen skal man kontakte sin dyrlæge før man kontakter en alternativ behandler for at få stillet en ordentlig diagnose, det er nemlig grundlaget for en korrekt behandling. Denne behandling kan så godt være fra gruppen af komplementære metoder f.eks. akupunktur og manipulation.

RIKKE SCHULTZ, DYRLÆGE

DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ – SER MED ET HELHEDSSYN, NÅR SMIDIGHEDEN ER VIGTIG OG HOLDNINGEN BETYDER NOGET